Her er Halds hoved

Topmenu

Ansøgning om arbejdsophold

Arbejdsophold i enten Hovedbygningen, Kapellet eller Smedehuset tildeles efter ansøgning til:

  • forfattere,
  • oversættere til og fra dansk
  • illustratorer

som arbejder med skønlitteratur, herunder prosa, lyrik, dramatik og børne- og ungdomslitteratur eller almenkulturel faglitteratur.

For at opnå et arbejdsophold som forfatter, oversætter eller illustrator skal man almindeligvis have udgivet mindst én bog.

Ansøgningen om arbejdsophold skal som minimum indeholde:

  • et målerettet litterært curriculum vitae som kun indeholder relevante informationer, men altid ansøgerens postadresse,
  • publikationsliste
  • beskrivelse af det aktuelle projekt/værk (søger man til Hald på et værk, som man tidligere har haft med på Hald, skal man vedlægge en status på det aktuelle projekt)
  • hvilken periode (evt. alternativ periode), hvor refugieophold ønskes. Mandag til mandag (el. søndag) giver den bedste udnyttelse af pladserne på Hald.

Ansøgningen sendes til Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald, gerne pr. e-mail.

Når ansøgningen er behandlet og man evt. er bevilget et arbejdsophold på Hald, modtager man et officielt svarbrev, som indeholder en række praktiske informationer og et link til refugiehåndbogen, som også kan findes her
.

Der følger to forpligtelser med tildelingen af et arbejdsophold:

  • en rapport (1-2 A4-side), som beskriver opholdet, hvad der er arbejdet med, og hvad opholdet har betydet, og
  • en bog. Ved udgivelsen af bogen, der er blevet arbejdet med på Hald, bedes et eksemplar sendt til Halds bibliotek.